Boglister

Billedbøger om køn og kønsidentitet

By 25. januar 2022No Comments

Nogle børn ved fra en meget tidlig alder at de er trans, mens andre “bare” gerne vil eksperimenter med deres kønsudtryk eller ikke passer ind i den kasse de “bør”.

Under alle omstændigheder er det meget gavnligt for børn at blive præsenteret for flere forskellige måder at findes på, ligegyldigt hvilken kønsidentitet eller seksualitet de har.

Derfor har vi her samlet et udpluk af billedbøger som omhandler køn og kønsidentitet

Lucas og det lyserøde tylskørt

Ny børnebog om børnehavedrengen Lucas, der elsker at gå med tylskørt, lægger op til en god snak om det at være anderledes.

Det er okay at være anderledes. Det er temaet i en ny børnebog for de 3-7-årige med titlen ’Lucas og det røde tylskørt’. Bogen handler om Lucas, der elsker at gå med tylskørt og insisterer på det – også selvom hans far prøver at tale ham fra det.  Han vil også helst lege med pigerne og lave perlekæder. Og han ønsker sig en dukke med lyserød kjole til sin fødselsdag. Lucas bliver drillet i børnehaven, og damen i supermarkedet tror han er en pige. Men Lucas er ligeglad. Han elsker sit lyserøde tylskørt.

Det er en fin lille bog, som lægger op til en snak om køn og forskelligheder – og om at få lov til at være den man er. Den er krydret med søde illustrationer af Maria Rathje, som er gode at pege på og snakke ud fra.

Find Lucas og det lyserøde tylskørt på webshoppen

En fin sten
En fin sten

 

På stranden finder Orla en fin sten, der ligner en pingvin. Orla laver et cirkus i sandet og leger, at pingvinen er cirkusdirektør. Set fra forskellige vinkler viser det sig, at stenen også kan ligne en sæl eller en haj. Det er lidt ligesom med Orla, der set fra forskellige vinkler også kan være et helt andet barn, end man lige antager.

En sommervarm billedbog om en strandtur med familien, og om sprog og kønsidentitet, lysende illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard; skrevet af Anne Sofie Allermann, der med historien om Orlas fine sten i 2019 vandt Grundtvigsk Forums børnelitteraturkonkurrence, hvor eneste krav var, at der skulle indgå en LGBT-karakter.

Find En Fin Sten på webshoppen

DISCO!Disco!

Pina er ny i børnehaven, og hun er den klogeste derhenne. Pina siger, at der ikke findes pigefarver eller drengefarver – kun yndlingsfarver! Og lyserød er tilfældigvis perfekt, når man vil lege disco! De voksne er ikke altid enige. Jonna henne i børnehaven mener, at en lyserød natkjole kun er for piger.

“Disco” er en sød og sjov billedbog om mangfoldighed og frihed og om et humoristisk opgør med kønsstereotyper. Bogen er et godt udgangspunkt for en snak med børn om køn og diversitet.

Find Disco! på webshoppen

Arrige Asta – med det lange hår!

Arrige Asta

Asta bliver ikke inviteret med til hendes bedste vens fødselsdag fordi hun er en pige, men det vil Asta ikke finde sig i! Bogen er med til at sætte ord og billeder på børns opfattelse af køn, venskaber, normer og forventninger.

Find Arrige Asta – med det lange hår på webshoppen

Min skønne Onkel Ofelia

min skønne onkel ofelia

Jeg har en onkel, og han er noget helt særligt. Han kan det hele! Mød den finurlige Onkel Ofelia, der gør så mange mærkelige ting. Han spiller fodbold i høje hæle, går med kjole og laksko, og så har han en kæreste, der hedder Anders. Først og fremmest er Ofelia dog verdens sejeste onkel.

En bog for de små og deres voksne, fortalt på 10 sjove vers.

Find Min skønne Onkel Ofelia på webshoppen

Læbestiften

Læbestiften
De siger, at de ALTID ved, at man er ude på noget, hvis der bliver for stille …
En lille dreng finder sin mors læbestift.
Han maler omhyggeligt sine læber og laver et kys på spejlet – SMASK!
Og så tager han læbestiften med rundt i hele huset …

Find Læbestiften på webshoppen

BIBLIOTEKSBØGER

De følgende titler er desværre udgået af tryk – Heldigvis kan de findes hos landets folkebiblioteket, eller bestilles på Bibliotek.dk

Julian er en havfrue

Julian er en havfrue

På vej hjem i toget møder Julian og bedstemor tre fabelagtigt flotte kvinder, klædt ud som havfruer. Deres hår changerer i smukke nuancer og tøjet glimter af perler og pailletter – og kjolerne munder ud i elegante fiskehaler. Julian kan slet ikke holde op med at tænke på dem, og da han kommer hjem, piller hans bedstemors gardin ned og draperer den som en fiskehale om sig. Men synes bedstemor mon, dét er sjovt?

Hej med dig Bjørn –
En historie om at være sig selv

hej med dig bjørn

Nikolaj og bjørnen Bertram leger sammen hver dag. De cykler, graver, laver picnic indendørs, gynger og meget andet. En morgen vågner Nikolaj i super humør og kan ikke forstå, hvorfor Bertram er så trist. ”Jeg har fundet ud af, at jeg hellere vil hedde Bella”, fortæller bjørnen, ”men jeg er bange for, at du så ikke længere vil være min ven”.

 

Venteliste Vi informerer dig, når produktet kommer på lager. Indtast venligst din gyldige e-mailadresse nedenfor. (Når du tilmelder dig listen, accepterer du at vi gemmer din e-mailadresse på tilmeldingslisten.)