Caféen

Caféen i Buens Bogcafé er lille, men lækker og perfekt til at stille den lille sult, kaffetørsten og give dig en oplevelse af sjove, ekstravagante special kakaoer og kaffer, som du sent vil glemme.

100% Arabica Slow Roasted

ØKOLOGISK AW19 ESPRESSO

Et blend af økologiske bønner fra Nicaragua (50%), Etiopien (30%) og Columbia (20%).

Bønnen har en fyldig smag med masser af sødme og let syrlighed. Noter af nød og lys chokolade og en anelse citrus og let krydderi.

Vores leverandører går op i direkte samhandel med kaffefarmerne baseret på respekt og ansvarlighed i alle led.

AW19
Økologisk
Vores egen kaffealkymist serverer 

Sjove, Skæve og Ekstravagante Drikke

Hver sæson en ny kaffe eller kakao som får munden til at løbe i vand.

Prøv vores all-time bestseller “Salty Bottom Bitch” som er en overdådig saltkaramels islatte eller “Nut Today Satan” der er som flydende nutella med sine hasselnødsnoter.

I flæng kan du i løbet af året ellers opleve “Pumpkin Spice Gurl”, “Opulent Oreo”, “Berry Fairy”, “Bounty Booty Babe”, “Ho-Ho-Homo” og mange flere.

Ofte stillede spørgsmål

Er jeg velkommen i caféen selvom jeg ikke er LGBT+ person?

Ja, det er du. Når du køber vælger at købe en kaffe hos os, vælger du at støtte os, så vi kan blive ved med at holde dørene åbne imorgen.

Buens Bogcafé er et sted for alle uanset deres køn eller seksualitet. Vi forventer blot at du udviser almindelig god og respektfuld opførsel som alle andre steder i det offentlige rum.

Er der plantebasrede muligheder?

Ja, vi forsøger altid at have plantebasrede/veganske alternativer klar uden at opkræve ekstra betaling.

Vi substituerer gerne osten med et vegansk alternativ, sødmælken med en god havremælk, flødeskummen til en vegansk variant og creme fraichen med en havre-baseret variant.

Må jeg medbringe mine egne mad- og drikkevarer?

Nej, det er som udgangspunkt ikke tilladt at indtage medbragte mad- og drikkevarer i caféen.

Jeg kan ikke lide kaffe - er der så noget til mig?

Ja, det kan du tro at der er.

Vi er kendte for vores gode kakao, chai latte og mocktails (drinks uden alkohol).

Du kan også altid gå ombord i en plade nachos med en sodavand.

Har i koffeinfri kaffe?

Ja, vi kan altid lave dit espressoshot koffeinfrit. Og det koster ikke ekstra.

Må jeg læse i bøgerne?

Ja, hvis du køber den. Vi er en boghandel der lever at at sælge nye bøger. Det betyder at bøgerne altid skal være i en stand, hvor den næste kunde kan købe bogen, hvor den fremstår som ny.
Selvfølgelig må du bladre og kigge, som du ville gøre i en hvilken som helst anden boghandel, men behandl bøgerne med respekt til den næste kunde.

Må jeg tage min egen bog med og læse i den?

Ja, det er du meget velkommen til at gøre. Du vil sandsynligvis komme i godt selskab, da vi har mange gæster som netop nyder at læse i caféen.

Må jeg sidde og arbejde i caféen?

Ja, det må du hjertens gerne, så længe du køber noget i caféen.

Har i Wi-fi?

Nej, vi tilbyder ikke Wi-fi i caféen. Du er dog velkommen til at benytte dit eget hotspot.

Venteliste Vi informerer dig, når produktet kommer på lager. Indtast venligst din gyldige e-mailadresse nedenfor. (Når du tilmelder dig listen, accepterer du at vi gemmer din e-mailadresse på tilmeldingslisten.)