Beskrivelse
Dette er Furats historie.
Den foregår i et Syrien, der ikke længere findes, i et ingenmandsland på flugt fra en borgerkrig og i en lille smålandsk provinsby.
Den handler om mændene i Damaskus’ offentlige bade, om vold, krig, flugten til Fort Europa og om ventetiden som asylansøger i Sverige. Om kærlighed, lyst og sex og om at finde frem til sig selv.
Selamlik er en hjerteskærende, brutal, øm og ærlig beretning om livet som homoseksuel i en ofte homofobisk verden. Alesmaels på én gang poetiske, erotiske og rå stil er blevet sammenlignet med Jean Genets.
Oversat fra arabisk af June Dahy.
Forfatter: Khaled Alesmael