Beskrivelse
I denne bogserie kan du lære de mest fantastiske mennesker at kende – fra kunstnere og musikere til designere og videnskabsfolk. Alle begyndte de som et barn med en drøm og endte med at opnå det mest utrolige.
Allerede før lille Ru blev født, fortalte en spåkone hans mor, at han en dag ville blive berømt. Hans yndlingsleg var klæd-ud. Når han var klædt ud, følte han sig allerbedst tilpas. Som ung studerede Ru scenekunst, og senere opdagede han, at han kunne udtrykke sig selv gennem drag. Det fik han succes med, og han hjalp andre på vej gennem RuPauls Drag Race. Ru inspirerer os til at gøre, hvad der føles rigtigt og til at elske os selv.
Efter den inspirerende fortælling er der en kort sektion med fakta og fotos.