Sommeren er ikke helt forbi – Klummer, Essays og Tekster (Paperback)

kr. 200,00

I sine klummer og essays spiddede Maria Gerhardt sin samtid, vores omgangsformer, parforhold og måder at feste på – men lod aldrig sig selv gå fri.

1 på lager

Beskrivelse

Inden Maria Gerhardt sprang ud som skønlitterær forfatter, rapporterede hun i flere år fra nattelivet i dagbladet Information, skrev essays til modemagasinet Cover og startede magasinet Københavner sammen med forfatteren og kammeraten Martin Kongstad.
I sine klummer og essays spiddede Maria Gerhardt sin samtid, vores omgangsformer, parforhold og måder at feste på – men lod aldrig sig selv gå fri. Maria havde et præcist øje for menneskers måder at agere i kunstmiljøer og klubmiljøer, og for storbymenneskets higen efter likes både på de sociale medier, på dansegulvet og hjemme hos mor.
Klummerne giver et koncist tidsbillede af 00’ernes kompromisløse optursfølelse og 10’ernes søgen efter mening – de er et bevis på Maria Gerhardts lynende skarpe blik på sin verden og vidner om det enorme litterære potentiale, hun i sin levetid nåede at udfolde i sine tre værker, Der bor hollywoodstjerner på vejen, Amagermesteren og Transfervindue.
Med Sommeren er ikke helt forbi er for første gang samlet hovedparten af de tekster, Maria i øvrigt fik udgivet som klummeskribent for en række tidsskrifter og som redaktør for sit eget magasin, Københavner.
Forfatter: Maria Gerhardt
Forlag: Politikens Forlag
Sprog: Dansk
ISBN: 9788740052213
Sider: 272
Udgivelsesår: 2019