Farvel til Berlin (Paperback)

kr. 230,00

Isherwood beskriver, hvordan de folk, der var truet af nazisternes fremturen, levede deres liv; den velhavende jødiske rigmandsdatter, Natalia Landauer, et homoseksuelt par, Peter og Otto, samt den vidunderligt dekadente, men rodløse Sally Bowles.

2 på lager

Beskrivelse

Farvel til Berlin er en af det 20. århundredes helt store klassikere og ligger til grund for den Oscarvindende film Cabaret. Farvel til Berlin foregår i 1930’erne og maler levende kontrasterne mellem glamour og uhumskhed, umådeholden livsstil og fornedrelse, som kendertegnede livet i Berlin på den tid. Isherwood beskriver, hvordan de folk, der var truet af nazisternes fremturen, levede deres liv; den velhavende jødiske rigmandsdatter, Natalia Landauer, et homoseksuelt par, Peter og Otto, samt den vidunderligt dekadente, men rodløse Sally Bowles.

Et fremragende billede på et samfund i forfald.” George Orwell

Når man læser denne roman, er det som at overhøre anekdoter i en overfyldt bar, mens verdenshistorien banker utålmodigt på vinduet.” The Guardian

Farvel til Berlin blev udgivet for første gang i 1939 og er blevet lavet om til både en film og et skuespil med titlen I Am a Camera med Julie Harris i rollen som Sally Bowles. I filmen Cabaret spilles rollen af Liza Minnelli. Med træffende præcision og humor beskriver Isherwood den by, han selv boede i fra 1929 til 1933; han viser Berlins charmerende avenuer og caféer og det svulstige natteliv; han beretter om drømmerne, de excentriske, de rodløse og nasserne samt gangstere og millionærer uden skyggen af moral. Hitlers skygge hviler tungt over Isherwoods brogede slæng – den vidunderligt dekadente Sally Bowles, den trinde Fräulein Schröder, som overvejer at få formindsket sin barm kirurgisk for at slippe for sin hjertebanken, familien Nowak, som hele tiden skændes og lever med fattigdom og sygdom, og den velhavende, jødiske familie, Landauer, som er dømt til undergang.

Christopher Isherwood (1904-1986) er en af det 20. århundredes mest bemærkelsesværdige forfattere. Desuden er han nok den første erklærede homoseksuelle forfatter, som er blevet læst af et bredt publikum.

Forfatter: Christopher Isherwood
Forlag: Turbine
Sprog: Dansk
ISBN: 9788740656633
Sider: 272
Udgivelsesår: 2019