Detransition, Baby (Paperback) (Dansk)

kr. 150,00

Detransition, Baby er Torrey Peters’ prisbelønnede og anmelderroste debutroman. Det er en roman fra og om transmiljøet i New York og en universel fortælling om kærlighed, køn, sex og moderskab. Bogen vandt PEN/Hemingway Award for Debut Novel.

1 på lager

Beskrivelse

Reese har skabt sig et liv, som tidligere generationer af transkvinder kun kunne drømme om: Hun er kæreste med Amy, bor i en lejlighed i New York City og har et job, hun faktisk ikke hader. Det eneste, der mangler, er et barn. Men Reeses drøm om moderskab og familieliv går itu, da Amy en dag annoncerer sin beslutning om igen at ville leve som mand og bliver til Ames.
Ames troede, at detransitionen ville gøre alting nemmere, men beslutningen koster ham forholdet til Reese og dermed hans eneste familie. Da Ames’ chef og elsker, Katrina, uventet afslører, at hun er gravid med hans barn, overvejer Ames, om det ikke er den mulighed, han har ventet på for at få Reese tilbage i sit liv. Kunne de tre ikke skabe en ukonventionel familie og opfostre barnet sammen?